KNI A/S søger en HRD udviklingskonsulent

Opslået: 08-08-2025
  • Sted: Sisimiut
  • Tiltrædelse: 1. oktober 2025 eller efter nærmere aftale

KNI A/S i Sisimiut søger en HRD udviklingskonsulent, som kan tiltræde pr. 1. oktober 2025 eller efter nærmere aftale.

HRD udviklingskonsulenten har reference til ESG / HRD Manager og vil indgå i et team af kompetente kollegaer i afdelingen på i alt 3 medarbejdere.

HRD afdelingen udarbejder og implementerer hele tiden nye udviklende projekter for hele KNI A/S. Vi ønsker som en vigtig medspiller i det grønlandske samfund med vitale serviceopgaver at blive en elevplads og en arbejdsplads for dygtige og karrierehungrende mennesker med et globalt udsyn og forretningsmæssig tæft.

For HRD afdelingen er det vigtigt at der er fælles klarhed i HRD teamet om, hvad virksomhedens forretningsmæssige mål, planer og udfordringer er på kort og på langt sigt og hvad organisationen skal være i stand til at kunne levere – forstået som organisatoriske kapabiliteter (kultur, kompetencer og kapacitet); fx øget kundefokus, øget mobilitet, mere omkostningsbevidst osv.

HRD skal sikre fælles forståelse og anvendelse af en stærk kobling og sammenhæng mellem HRD indsatser og leverancer, som gør organisationen i stand til at levere på virksomhedens behov og resultater.

Som HRD udviklingskonsulent vil dine primære arbejdsopgaver være:

  • Deltage i implementeringen af KNI´s strategi
  • Deltagelse i forskelligartede HRD projekter
  • Planlægning, igangsætning og koordinering af kompetenceudviklingsaktiviteter
  • Elevadministration
  • Arbejde med vores læringsplatform KNI Academy
  • Udvikle undervisningsmaterialer

Vi ønsker stillingen som HRD udviklingskonsulent besat af en person der:

  • Har en relevant akademisk uddannelse eller erhvervserfaring med kompetenceudvikling
  • Har erfaring med at arbejde strategisk
  • Er alsidig, ansvarlig, åbent, positivt livssyn, teamplayer
  • Har overblik og kan arbejde på tværs af afdelinger
  • Kan arbejde selvstændigt og er god til at finde nye idéer
  • Ingen problemer med at stille sig frem

Til den rette ansøger tilbyder vi:

  • Løn efter kvalifikationer på individuelt vilkår
  • For udefra kommende ansøgninger kan der stilles bolig til rådighed for hvilket der betales husleje og depositum, forbrug m.v. efter gældende regler

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte ESG / HRD Manager Paneeraq Olsen på tlf.: 86 24 72, eller pr. mail: ypo@kni.gl

Ansøgning
En detaljeret ansøgning med straffeattest, oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse bilagt CV, udtalelser og referencer skal være os i hænde senest den 28. august 2025.

Ansøgningen sendes til:

KNI A/S
HR-afdelingen
Postboks 319
3911 Sisimiut
E-mail: jobs@kni.gl

Grønland er et samfund i rivende udvikling. Det samme er KNI, der binder det kæmpemæssige land sammen med livsvigtige forsyninger.

Servicecenteret ligger i Grønlands næststørste by, Sisimiut, tæt på Polarcirklen. Vi beskæftiger godt 900 medarbejdere i hele Grønland og har en årlig omsætning på godt 2,5 mia. kr.

At få indblik i vores koncern er også at få indblik i det moderne Grønlands historie, samfundsstruktur og

udvikling. Velkommen til en verden af ansvar og udfordringer. Velkommen til KNI`s verden.

 

Ansøg her:
Drag & Drop Files, Choose Files to Upload You can upload up to 10 files.
Upload ansøgning, CV og de påkrævede dokumenter. Vi foretrækker PDF som format.

Najoqqutassatut atuakkamut aqqut qaninneq

Atuagaq najoqqutassaq angerlarsimaffinni skærminnut toqqoruk qaqugukkulluunniit atoriaannanngorlugu.

1. Toornerit pingasut talerpiani teqeqqumiittut tuukkit

2. ”Føj til startskærm” tooruk

Startskærminnut ilannguguk

Genvej til håndbogen

Gem håndbogen på din hjemmeskærm, så den altid er lige ved hånden.

1. Tryk på de tre prikker i højre hjørne.

2. Tryk på “Føj til startskærm”

Føj til startskærm

Najoqqutassatut atuakkamut aqqut qaninneq

Atuagaq najoqqutassaq angerlarsimaffinni skærminnut toqqoruk qaqugukkulluunniit atoriaannanngorlugu.

1. Skærmivit naqqani tooruk

2. "Føj til hjemmeskærm” tooruk

Angerlarsimaffinni skærminnut ilannguguk

Genvej til håndbogen

Gem håndbogen på din hjemmeskærm, så den altid er lige ved hånden.

1. Klik på i bunden af din skærm

2. Tryk på “Føj til hjemmeskærm”

Føj til hjemmeskærm